Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Nej tak til uniform

VI VIL IKKE UNIFORMERES MED ENS ARBEJDSBEKLÆDNING! Kredsbestyrelsen i Socialpædagogerne Nordjylland har drøftet arbejdsbeklædning til socialpædagoger i forbindelse med, at Aalborg Kommune har iværksat et forsøg med arbejdsbeklædning for personalet på enkelte boformer. Kredsbestyrelsens holdning er, at vi gerne vil være med til at løse udfordringerne de steder, hvor man er udfordret, men vi vil som faggruppe ikke uniformeres med ens arbejdsbeklædning

Brev udsendt den 10.september 2018

Kære medlemmer

 

Kredsbestyrelsen i Socialpædagogerne Nordjylland har drøftet arbejdsbeklædning til socialpædagoger i forbindelse med, at Aalborg Kommune har iværksat et forsøg med arbejdsbeklædning for personalet på enkelte boformer. Det er ikke dette forsøg vi ønsker at kommentere med dette brev, men vi mener, at det er vigtigt at sende vores generelle betragtninger til jer medlemmer om, hvilke holdninger vi som kredsbestyrelse har. Holdninger I kan tage med jer, hvis drøftelserne omkring arbejdsbeklædning kommer op på jeres arbejdsplads.


Når vi i denne sammenhæng taler om arbejdsbeklædning, så er der alene tale om tøj, som ikke er funktionsbestemt, som eksempelvis arbejdstøj på et værksted/gartneri eller andet, hvor det typisk er både personale og borgere som har arbejdstøj på, og hvor tøjets funktion er anerkendt af alle. Det handler heller ikke om de værnemidler, som man bruger i specifikke situationer. Arbejdstøj er ens beklædning personalet tager på, når de møder på arbejde, og som de har på hele dagen i institutioner og botilbud, hvor børn og voksne bor.


At snakken om arbejdsbeklædning opstår nu, hænger sammen med den megen fokus sundhedsloven har fået, og at Patientsikkerhedstilsynet er aktive i tilbuddene med deres tilsynsbesøg. I denne sammenhæng betragter man borgerne som patienter, hvilket er et noget andet perspektiv end det, vi som socialpædagoger har. Vi tager hygiejne alvorligt som faggruppe, det har vi altid gjort, men det er med udgangspunkt i, at de mennesker, vi arbejder med, først og fremmest er ligeværdige borgere med de rettigheder, der følger med.


Derfor vil der også være forskelligt syn på arbejdsbeklædning. Med det udgangspunkt vi har, ser vi på arbejdsbeklædning som en etisk udfordring for vores fag og holdning til borgerne, da udgangspunktet for vores arbejde er mødet med borgeren, og de relationer der er mellem ansatte og borgerne. Selv om vi har fælles mål for det arbejde, vi udfører, så er det vigtigt, at vi i det daglige samvær møder borgerne som individuelle personer med det personlige udtryk, som vi hver især har. Vi ser derfor ikke fælles og ens arbejdsbeklædning som acceptabelt i forhold til vores arbejde, hvor det er det individuelle og relationen, som bærer vores arbejde.


At skabe en dagligdag, hvor borgerne så vidt muligt lever et liv på egne præmisser og i så normal en ramme som muligt, er et arbejde, vi som socialpædagoger er gået forrest med gennem mange år. Allerede på de tidligere centralinstitutioner begyndte socialpædagogerne at smide arbejdsbeklædninger/uniformerne, da det blandt andet var en forudsætning for, at man kunne skabe det ligeværdige møde med borgerne. Så vi ser fælles arbejdsbeklædning/uniformer som et meget stort tilbageskridt, når man skal leve op til Servicelovens bestemmelser og vores eget etiske værdigrundlag.


Samtidig erkender vi, at der på nogle botilbud er udfordringer med, at de ansattes eget tøj slides voldsomt, ligesom der kan være dage, hvor det ikke er rart at skulle gå hjem i det tøj, som man har arbejdet i. Udfordringer som disse vil vi gerne være med til at løse, for det kan nogle steder være et reelt problem. En løsning kunne eksempelvis være, at personalet fik økonomi til, at de hver især kunne indkøbe et antal sæt tøj, som alene skulle bruges på arbejdspladsen. På den måde møder man ind i tøj, som man selv har valgt,  og som passer til ens personlige smag, og som selvfølgelig er praktisk og imødekommer de situationer, der ville kunne opstå i forhold til løsningen af opgaven. Man kan også vælge, at tøjet vaskes på arbejdspladsen, så man ikke skal tage hjem i det samme tøj.


Dette er kun et eksempel på, hvordan det kunne løses. Det kræver selvfølgelig, at man afsætter økonomi til det, ligesom der skal være faciliteter på arbejdspladsen til bad og omklædning, men det skal der også være, hvis man anvender ens arbejdsbeklædning.


Vi vil gerne være med til at løse udfordringerne de steder, hvor man er udfordret, men vi vil som faggruppe ikke uniformeres med ens arbejdsbeklædning.

 

Peter H S Kristensen
Kredsformand
Socialpædagogerne Nordjylland