Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Socialpædagogerne Nordjylland på Facebook

Vi har lavet en Facebook side, hvor vi kan give dig faglige og politiske budskaber, bringe historier fra arbejdspladserne, når vi er ude på besøg hos jer, samt give information om forskellige arrangementer hos Socialpædagogerne Nordjylland.

Kommunikation foregår ad mange kanaler i dag, og vi må erkende at Facebook er en væsentlig del af manges kommunikationsplatform, så det må den også være hos os.

Facebook siden er ikke en erstatning for andre redskaber i kredsens daglige kommunikation, men skal ses som et supplement, som hurtigt kan bruges til at sende budskaber ud. Facebook vil ikke blive brugt til at sende nødvendig viden til medlemmer, da det fortsat skal gå af kanaler, hvor vi er sikre på at det kommer til det enkelte medlem, arbejdspladser, tillidsfolk og ledere.

Vi satte siden i gang mandag eftermiddag den 20.2, og har allerede nu i skrivende stund, onsdag den 22.2 kl. 10.30 i alt 328 følgere, hvilket er ret pænt. Men der er plads til mange flere, så gå endelig ind på vores Facebook side ”Socialpædagogerne Nordjylland”, så du kan følge siden, og invitere dine kolleger med.

Til gengæld lover vi, at bestræbe os på, at bruge siden på en god måde, hvor der ikke kommer en voldsom strøm af opslag, men heller ikke en side hvor der ikke sker noget. Der skulle gerne komme de opslag som giver mening og har interesse for socialpædagogerne i Nordjylland.

Så fat telefon, tablet, Pc eller hvad du nu bruger til Facebook, og brug siden.