Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

TR & FTR - Nordjyllands struktur

For at Socialpædagogerne Nordjylland kan leve op til de politiske mål, skal Socialpædagogerne Nordjylland arbejder med to niveauer for TR. Et niveau er TR på den enkelte arbejdsplads (lokal TR). Et andet niveau, en fælles TR, som dækker hele kommunen/regionen (FTR).

Baggrunden for TR strukturen i Socialpædagogerne Nordjylland  

Vedtaget på generalforsamlingen 2006
Med politiske mål som i mange tilfælde handler om forhold der direkte vedrører arbejdspladsernes, og dermed medlemmernes dagligdag, er det en forudsætning at TR strukturen tilgodeser dette. Skal SL Nordjylland, som fremover bliver faglig organisation for cirka. 4.200 medlemmer i Nordjylland, være synlig på arbejdspladserne, og dermed også hos de ansvarlige arbejdsgivere, skal vi have TR i et stærkere fokus end i dag. 

Skal TR være det lokale omdrejningspunkt for SL Nordjylland kræver det, at de får mere kompetence samt at vi etablerer en struktur, som matcher ledelsesstrukturen. Mere kompetence til den enkelte TR i forhold til at løse medlemssager lokalt kræver mere uddannelse samt guidning fra Kredskontoret. Det er en forudsætning for at kunne løse opgaverne med en høj grad af professionalitet. 

For at kunne leve op til de politiske mål foreslås det, at SL Nordjylland arbejder med to niveauer for TR. Et niveau er TR på den enkelte arbejdsplads, som efterfølgende benævnes lokal TR. Og et andet niveau, en fælles TR, som dækker hele kommunen/regionen, herefter benævnt FTR. 

I praksis vil det betyde, at der i hver organisatorisk enhed, under en forstander/leder med økonomisk og personalemæssigt ansvar, er én lokal TR. I hver enkelt kommune/regionen vælges der en FTR mellem disse. FTR’en repræsenterer alle SL medlemmerne overfor arbejdsgiveren i forhold til aftaler der skal indgås om kompetenceforhold mellem SL Nordjylland, lokale TR og FTR. 

Da der er store lokale forskelle på´, hvordan man har organiseret det socialpædagogiske arbejdsområde rundt i kommunerne og i regionen, er forslaget til TR struktur baseret på en overordnet model. Når der i den enkelte kommune/region skal aftales en endelig TR struktur, baseres denne på både den overordnede model og på de lokale forhold. På den måde sikres det, at TR strukturen matcher ledelsen med hensyn til struktur og kompetence. 

 

 

 

TR strukturen

Kreds Nordjylland opererer med tillidsrepræsentanter på to niveauer. En TR på den enkelte arbejdsplads (lokal TR) og en fælles TR (FTR) som dækker hele kommunen/regionen.

I praksis betyder det, at der i hver organisatorisk enhed, under en forstander/leder med økonomisk og personalemæssigt ansvar, er én lokal TR. I hver enkelt kommune/regionen vælges der en FTR mellem disse lokale TR.

Kompetenceforhold & opgaver for  TR & FTR

De kompetenceforhold som beskrives i det følgende, danner udgangspunkt for en konkret aftale om kompetenceforholdene mellem lokale TR’ere og FTR. Denne aftale skal tage hensyn til lokale forhold, og aftales mellem kredskontoret og TR’erne i området. 

I det daglige konkrete arbejde er det vigtigt, at der mellem de lokale TR’ere og FTR kan aftales, at opgaver varetages af en anden end aftalt, hvis der kan sås tvivl om, hvorvidt man kan løse opgaven ud fra et objektivt grundlag. Typisk vil denne situation opstå, man selv helt eller delvis er en del af problemstillingen. 

Ligeledes kan sager overdrages til Kredskontoret, hvis det skønnes mest formålstjenstligt, eller hvis såvel de lokale TR’ere som FTR må erklære sig inhabile. 

I tilfælde hvor medlemmet efter dialog med lokal TR/FTR erklærer, at man ikke ønsker disse som part i sagen, overdrager FTR sagen til kredskontoret.