Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Valg af FTR

Ved valg til FTR er der nogle almindelige forudsætninger som skal følges.

Kreds Nordjylland sikrer muligheden for, at der kan vælges en FTR indenfor socialpædagogernes overenskomstområde i hver kommune og i regionen.

FTR vælges af og blandt de lokale TR. Fungerende FTR sidestilles med TR og kan opstille til valget.

Der foretages valg af FTR hvert andet år. Dette for at sikre, at FTR har tillid og opbakning i sit bagland.

Den kommune-/regionsansvarlige faglige sekretær varetager indkaldelsen og afviklingen FTR-valget. Er der flere kandidater foretages der skriftlig eller elektronisk afstemning.

De opstillede kandidater til valget skal have mulighed for at præsentere sig selv og deres intentioner med at stille op som FTR.

Valget afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed mellem kandidater foretages der lodtrækning.

Kredsen indgår aftaler med arbejdsgiveren om FTR vilkår jf. kredsens udlagte bemyndigelse til FTR.

 

Samme valgprocedure er også gældende for valg af FTR suppleant.